4.86 / 5.00 bei 12952

     

Helle Emmertsen
Helle Emmertsen




Rødderne til afspændingspædagogikken

Alexander teknik
 - Videnskablig artikel, BMJ
 - Tysk resumé
 - 12 minuters video

relaXotic Grundübungen

Presseartikel
 - Flensburger Tageblatt
 - Lebensart 1
 - Lebensart 2
 - Moin Moin
 - Wochenschau

Ärztliche Aussagen

relaXotic behandling


Helle Emmertsen

Helt simple, let tilgængelige teknikker er min grundstamme til afspænding og bevægelse.

Mit koncept har sine rødder i den russiske ballet.

Maruscha var i begyndelsen af det sidste århundrede balletdanser ved Bolshoi-balletten. Her lærte hun sig hvordan hun kunne håndtere smerter ved overbelastningsskader, og hun blev anerkendt for at kunne hjælpe kolleger hermed. Hun beskrev oplevelsen af bevægelse med en historie:”prøv at forestil dig, at du på en varm sommerdag løber ud over badebroen, springer gennem luften og rammer vandet med hovedet. Hvordan vil du beskrive det? Hvordan vil du beskrive en følelse, alt det vi oplever med vores sanser? Det kan man ikke. Man er nødt til at have oplevet det.”

Under den russiske revolution flygtede hun og kom til Danmark, hvor hun fortsatte arbejdet med afspænding og bevægelse, lærte medarbejdere op og dannede skole.

Konceptet videreførtes af Bodil Müller, der grundlagde den Afspændings- og Bevægelsespædagogiske uddannelse i København, nu en bacheloruddannelse ved Københavns Universitet. (Bogen om Bodil Muller: Jeg vil og jeg kan, 1999 af Lone Kühlmann, der selv gennem flere år var klient hos Bodil Müller.)

Speciallæger for sygdomme relateret til bevægeapparatet deltog aktivt i udviklingen og undervisningen på skolen. Vestlige afspændingsteknikker - Alexanderteknikken, Pilates, Feldenkrais, Dr. Schultzes autogene træning og Jacobsons progressive muskelafspænding - var vigtige bestanddele i den praktiske uddannelse.

Min interesse for gymnastik og bevægelse begyndte med en radioudsendelsesrække på DR`s P1, hvor Helle Gotved gav gymnastikundervisning med titlen: ”ha det bedre”. Budskabet var blandt andet, at gymnastik ikke behøver gøre ondt for at være effektivt.. Som teenagepige mødte jeg privat Bodil Müller, og blev dybt fascineret af hende og hendes gymnastik. I 1973 søgte jeg ind på Bodil Müllers Afspændingspædagogiske Seminarium i København.

Med erfaring som underviser på skolen og egen praksis i København fortsatte jeg arbejdet med afspændingsteknikker i Glücksburg (Ostsee) og Hamburg.

Indlysende vigtig for mig er den tankemæssige bearbejdning af bevægelsen, herunder den enkeltes egen oplevelse af musklernes arbejde. Derved styrkes påvirkningen af musklerne og deres spænding. En højere træningseffekt opnåes.

relaXotic er kognitiv bevægetræning for hele kroppen med hovedvægten på koordination, balance og afspænding. relaXotic er en anatomisk korrekt træning.

Med en klar tankemæssig styring optimerer du evnen til at kontrollere din muskelspænding. Samtidig styrkes koordinationsevnen.

Vi øger forståelsen af vores bevægeapparat, og kan dermed mere hensigtsmæssigt reagere på de mange signaler, vi får derfra.

Ved at kontrollere muskelspændingen opnår du øget energi og livsglæde.